|
|
||||||
| Norsk lovgivning
Indholdet i et kreditoplysningsregister Indholdet i et kreditoplysningsregister reguleres gennem bestemmelserne i § 11 i personregisterloven. Et kreditoplysningsregister må kun anvendes i virksomheder, der beskæftiger sig med formidling af oplysninger, som belyser kreditværdighed eller økonomisk vederhæftighed (§ 13 i personregisterloven). Sagligt behov for kreditoplysninger I henhold til norsk lovgivning (§ 17 i lov om personregistre m.m.) må en kreditoplysning kun bestilles af én, som har et saglig begrundet behov for at bestille den. Kravet om et sagligt behov gælder for bestilling af oplysninger om såvel fysiske personer som virksomheder. Oplysningskopi I henhold til personregisterloven (§19) skal D&B i visse tilfælde sende en kopi af en oplysning til den, som oplysningen omhandler. En sådan kopi skal overdrages, når D&B udleverer en kreditoplysning om en fysisk person, som ikke er næringsdrivende, dvs. en forbruger. Det skal fremgå af kopien, hvilke oplysninger der er registreret hos D&B om vedkommende, og information om, hvem der er oplysningens slutbruger (oplysning om, hvem der bestiller). Hvis informationen om en fysisk person, som er interessent (bestyrelsesformand eller ekstern administrerende direktør med en aktiebeholdning i virksomheden, som overstiger 20%), anvendes til beregning af en virksomheds rating, skal ovennævnte kopi overdrages til interessenten. Ud over oplysninger om, hvem der bestiller, skal det af kopien fremgå, hvilke informationer om interessenten der blev anvendt ved beregningen. Tilladelse til personregistre For personregistre, som føres i den private sektor, skal der i henhold til hovedreglen søges om bevilling hertil hos registertilsynet. Visse typer registre er dog undtaget fra tilladelsespligten (f.eks. kunderegistre, medlemsregistre samt løn- og personaleregistre). Ret til indsigt og berigtigelse Den, som fører et personregister, er forpligtet til at berigtige alle fejl, og til på anmodning fra et enkeltindivid at udlevere en udskrift af registeret til denne, som viser, hvilke oplysninger der er registeret om vedkommende. Sanktioner Hvis kreditoplysninger bestilles i strid med bestemmelserne i kreditoplysningsloven, kan konsekvensen blive, at D&B ikke længere kan levere oplysninger til den kunde, som har overtrådt disse bestemmelser. |
|||||||
| Svensk lovgivning
Personoplysninger: legitimt behov En personoplysning (en kreditoplysning vedrørende en "privatperson", dvs. en person, som ikke er privat næringsdrivende eller interessent, se nedenfor) må kun bestilles af én, som har et såkaldt legitimt behov for oplysningen. Dette betyder, at den, som bestiller en personoplysning, skal have indgået en kreditaftale eller være ved at indgå en sådan aftale med den person, som oplysningen vedrører, eller at vedkommende, som bestiller oplysningen, har anden grund til at foretage en økonomisk risikobedømmelse af den pågældende person. En kreditgiver kan have et legitimt behov for at bestille en personoplysning vedrørende en kreditansøger, en husvært kan have et legitimt behov for at kontrollere en eventuel lejer, en ejerforening kan have et legitimt behov for at kontrollere et eventuelt medlem, en arbejdsgiver kan have et legitimt behov for at kontrollere en person, som skal ansættes og gives et økonomisk ansvar, etc. Oplysninger om private næringsdrivende og interessenter En kreditoplysning om en privat næringsdrivende eller en interessent (administrerende direktør, bestyrelsesmedlem, firmategningsberettigede, indehavere af større aktieposter eller andre med en væsentlig indflydelse i en erhvervsvirksomhed) kan bestilles uden krav om, at den, som bestiller oplysningen, skal have et legitimt behov for den. Oplysningskopi Når der udleveres en kreditoplysning om fysiske personer skal en kopi af de oplysninger, som udleveres, tilstiles den berørte person i henhold til bestemmelserne i § 11 i kreditoplysningsloven. Det skal også fremgå af kopien, hvem der har bestilt oplysningen. Fra og med den 1. oktober 1997 skal der også overdrages en sådan kopi, når der udleveres en oplysning om en handelsvirksomhed eller et kommanditselskab. Sanktioner Hvis kreditoplysninger bestilles i strid med bestemmelserne i kreditoplysningsloven, kan konsekvensen blive, at D&B ikke længere kan levere oplysninger til den kunde, som har overtrådt disse bestemmelser.
Registerloven indeholder bestemmelser om personregistre, dvs. registre over fysiske personer, som føres ved hjælp af automatisk databehandling, AD&B. Registeransvarlig er "den, for hvis virksomhed" et register føres. Dette betyder normalt, at det er den virksomhed eller den organisation, hvor registret anvendes, som er registeransvarlig. Ansvaret for, at virksomheden opfylder sine forpligtelser, ligger hos virksomhedsledelsen. Bemærk, at den, som lagrer personoplysninger på eget datamedium, altså er ansvarlig for, at bestemmelserne i registerloven følges. Licens og tilladelse For at måtte føre et personregister skal den registeransvarlige have licens hertil. Udover licens kan det være påkrævet med en særlig tilladelse til at føre registre, som
Registertilsynet (tilsynsmyndighed) udsteder licenser og tilladelser. Indsigt og berigtigelse Den, som fører et personregister, er forpligtet til at berigtige alle fejl, og til på anmodning fra et enkeltindivid at udlevere en udskrift af registret til denne, som viser, hvilke oplysninger der er registret om vedkommende. |
|||||||
![]()