Generelle forretningsbetingelser
for D&B Interactive

Gælder fra og med 1998-03-11 og indtil videre

§ 1 Generelt

Disse betingelser bestemmer brugen af de produkter og ydelser, D&B tilbyder (Dun & Bradstreet Danmark A/S, Dun & Bradstreet Finland OY, Dun & Bradstreet Norge AS samt Dun & Bradstreet Sverige AB) via D&B Interactive (D&BI). Afvigelser fra disse betingelser skal aftales skriftligt for at være gældende.

Brugere af D&BI med de deri værende produkter/ydelser skal være næringsdrivende.

Brugere betaler afgifter for anvendelse af D&BI med de deri værende produkter/ydelser, efter særskilt indgået aftale med D&B eller den repræsentant D&B har sat i stedet. Disse generelle vilkår udgør et tillæg til den aftale som regulerer afgifterne.

En forudsætning for at anvende D&BI er, at brugeren er tildelt særskilt beføjelse, samt at de personer, der af brugeren har fået beføjelse til at anvende D&BI, har fået tildelt brugerkode og password. Det pålægges brugeren at tilse at brugerkode og password hemmeligholdes af brugeren og af de personer, der har kendskab til brugerkoden og password.

§ 2 Brugsret

Brugere af D&BI opnår ikke eksklusiv brugsret til D&BI med de deri værende produkter/ydelser og forpligter sig til ikke at videregive produkter/ydelser i strid med disse betingelser.

Brugsretten omfatter kun anvendelse til eget brug samt, hvis en særskilt aftale eksisterer med D&B eller den repræsentant D&B har sat i stedet, videreformidling af produkter/ydelser direkte til slutbrugeren. Ret til eget brug omfatter ret til videregivelse af produkter/ydelser til den part som informationen er beregnet til samt opfyldelse af forpligtelser som omfatter den part informationen er beregnet til.

Brugeren er indforstået med de immaterielle rettigheder til D&BI, og de deri værende produkter/ydelser, softwareprogrammer, dokumentation og anden information ejet af D&B eller af anden part som D&B har givet rettighed/licens. Brugeren forpligter sig til under ingen omstændigheder at misbruge disse rettigheder.

Brugeren har ifølge disse betingelser ikke ret til uden D&B samtykke at overlade sine rettigheder eller forpligtelser til tredje part.

§ 3 Årsag til bestillinger af kreditoplysninger

3.1 Personoplysninger fra svenske databaser (D&B Sverige)

Ifølge svensk lovgivning (§ 9 kreditoplysningsloven) må en personoplysning - dvs. en oplysning om en fysisk person, der ikke driver erhvervsvirksomhed eller har væsentlig indflydelse på en sådan virksomhed – må kun bestilles af den, der har et såkaldt legitimt behov for oplysningen. Brugeren er indforstået med disse bestemmelser og påtager sig ansvaret for, at personoplysningen ikke bestilles uden legitimt behov.3.2 Kreditoplysninger fra norske databaser (D&B Norge)

Ifølge norsk lovgivning (§ 17 om personregistre m.m.) må en kreditoplysning kun bestilles af den, der har en konkret årsag til at bestille oplysningen. Brugeren er indforstået med disse bestemmelser og påtager sig ansvaret for, at personoplysningerne ikke bestilles uden konkret årsag.

§ 4 Oplysningskopi/information til omspurgte

4.1 Kopi af oplysninger fra svenske databaser (D&B Sverige)

Ifølge svensk lovgivning (§ 11 kreditoplysningsloven) skal der sendes en oplysningskopi af det leverede til omspurgte, såfremt denne er en fysisk person, et handelsselskab eller et kommanditselskab. Når information om en person med væsentlig tilknytning til erhvervslivet (interessent) videregives sammen med information om en virksomhed sendes en kopi af oplysningen til interessenten. Af en oplysningskopi skal det fremgå, hvilke oplysninger der er videregivet samt hvem der har forespurgt.

Brugeren er indforstået med og accepterer disse bestemmelser, samt forpligter sig endvidere til at give D&B de nødvendige data om sig selv, for at D&B skal kunne levere en komplet oplysningskopi.

4.2 Kopi af oplysninger fra norske databaser (D&B Norge)

Ifølge norsk lovgivning (§ 19 lov om personregistre m.m.) skal der sendes en oplysningskopi af det leverede til omspurgte, såfremt denne ikke driver erhvervsvirksomhed. Når information om en person med væsentlig tilknytning til erhvervslivet (interessent) anvendes til bestemmelse af rating for en virksomhed, sendes en kopi af oplysningen med information om hvilke oplysninger som anvendes ved vurderingen til interessenten. Af en oplysningskopi skal det fremgå, hvilke oplysninger der er videregivet samt hvem der har forespurgt.

Brugeren er indforstået med og accepterer disse bestemmelser, samt forpligter sig endvidere til at give D&B de nødvendige data om sig selv, for at D&B skal kunne levere en komplet oplysningskopi.

§ 5 Lovgivning om persondata

Brugeren forpligter sig til at anvende information om fysiske personer i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning vedrørende beskyttelse af persondata. Brugeren bekræfter ved at acceptere disse betingelser at være indforstået med at dette kan indebære at han ikke har ret til at lagre information om fysiske personer på eget lagringsmedie.

§ 6 Ansvarsbegrænsning

D&B kan hverken garantere kildernes pålidelighed, fuldstændighed eller rigtighed i D&BI med de deri værende produkter/ydelser. D&B påtager sig intet ansvar for ulemper, direkte skade, udebleven fortjeneste eller anden indirekte skade eller følgeskader, som skyldes brugen af D&BI med de deri værende produkter/ydelser inklusiv kreditanbefalinger eller andre råd og bedømmelser.

§ 7 Ændring af betingelser

Disse betingelser gælder indtil videre. D&B har til enhver tid ret til at ændre betingelserne.

Senest to uger inden vilkårsændringen træder i kraft skal ændringen såvel som tidspunktet for hvornår ændringen træder i kraft, offentliggøres af D&B. Ændringen skal offentliggøres på en sådan måde, at brugere af D&BI gives rimelig mulighed for at registrere ændringen, inden brugen af D&BI fortsættes. Brugere skal have accepteret vilkårsændringen, såfremt brugeren benytter D&BI med de deri værende produkter/ydelser, efter at ændringen er trådt i kraft.

§ 8 Brud mod betingelser m.m.

D&B forbeholder sig ret til umiddelbart at afbryde adgangen D&BI med de deri værende produkter/ydelser ved mistanke om uberettiget udnyttelse af D&BI eller hvis brugeren gør sig skyldig i brud mod (national eller international) lovgivning, disse betingelser eller andre aftaler med D&B.

Det samme gælder hvis internationale eller nationale lovbrud, myndighedsforanstaltninger, krig, strejke, blokade, boykot, lockout eller anden lignende omstændighed (force majeure) væsentligt besværliggører eller umuliggører at opretholde adgangen til D&BI.

 Brugeren forpligter sig til at erstatte den skade som D&B tilføjes gennem ulovlig anvendelse af D&BI med deri værende produkter/ydelser.

 


Op